Møn: Danmarks første UNESCO Biosfære-kandidat; forprojekt

For-projektets formål var at undersøge mulighederne for Vordingborg Kommunes optagelse som første danske destination i UNESCO’s menneske og biosfæreprogram “MAB”.
For-projektet skulle ende ud i et skriv til Vordingborg Kommunalbestyrelse, så der kunne træffes beslutning om bevilling af projektet med selve ansøgningen til UNESCO.
Et biosfæreområde skal være et afgrænset og veldefineret geografisk område, hvor der forefindes udviklingspotentialer og kan defineres udviklingsprojekter.
Der skal kunne defineres kernezone/-område, udviklingszone og overgangszone.
Kerneområderne på på Møn udgøres af Møns Klint, Ulvshale halvøen, Nyords enge, vandområder ved Fanefjord, Stege Bugt samt flere indre områder.
Udviklingszonen er hele Møn med øerne Nyord og Bogø med fokus på udvikling af mere natur, fire oplevelser, flere erhverv – herunder øget lokalproduktion, også med flere sociale arbejdspladser.
Overgangszonen udvikles i og langs vandområderne fra Præstø Fjord til Grønsund med Sydsjællands østkyster i samarbejde med nabokommunerne; desuden udvidet samarbejde mellem Møns Klint og Stevns Klint.
Fire kernefortællinger danner grundlag for biosfæreområdet:
Møns Klint: Den vilde natur – geologi
Ulvshale/Nyord: Den stille natur – biologisk mangfoldighed
Fanefjord: Mennesket og mytologi
Stege: Porten til biosfæreøen.
Arbejdsgruppen anbefalede etablering af et Biosfære sekretariat, hvorfra projektet kunne ledes; en styregruppe skulle varetage strategien; en referencegruppe/følgegruppe af ambassadører for biosfæreprojektet og et Biosfærecenter, der skulle varetage formidling.
En specialist fra UNESCO havde allerede under et uformelt møde på Møn verificeret, at Møn og de omkringliggende øer, som beskrevet i for-projektet Møns Klint og flinteland Møn, havde det nødvendige potentiale til at blive biosfæreområde.
Arbejdsgruppen skitserede en tidsplan for nedsættelse af sekretariat, for indlevering af ansøgning til den danske nationale UNESCO komité og for indleveringen af ansøgningen til UNESCO. Man anslog, at der ville gå ca 2 år fra den politiske beslutning blev truffet til udpegelsen af biosfæreområdet.
For-projektets formål var at undersøge mulighederne for Vordingborg Kommunes optagelse som første danske destination i UNESCO’s menneske og biosfæreprogram “MAB”.
For-projektet skulle ende ud i et skriv til Vordingborg Kommunalbestyrelse, så der kunne træffes beslutning om bevilling af projektet med selve ansøgningen til UNESCO.
Et biosfæreområde skal være et afgrænset og veldefineret geografisk område, hvor der forefindes udviklingspotentialer og kan defineres udviklingsprojekter.
Der skal kunne defineres kernezone/-område, udviklingszone og overgangszone.
Kerneområderne på på Møn udgøres af Møns Klint, Ulvshale halvøen, Nyords enge, vandområder ved Fanefjord, Stege Bugt samt flere indre områder.
Udviklingszonen er hele Møn med øerne Nyord og Bogø med fokus på udvikling af mere natur, fire oplevelser, flere erhverv – herunder øget lokalproduktion, også med flere sociale arbejdspladser.
Overgangszonen udvikles i og langs vandområderne fra Præstø Fjord til Grønsund med Sydsjællands østkyster i samarbejde med nabokommunerne; desuden udvidet samarbejde mellem Møns Klint og Stevns Klint.
Fire kernefortællinger danner grundlag for biosfæreområdet:
Møns Klint: Den vilde natur – geologi
Ulvshale/Nyord: Den stille natur – biologisk mangfoldighed
Fanefjord: Mennesket og mytologi
Stege: Porten til biosfæreøen.
Arbejdsgruppen anbefalede etablering af et Biosfære sekretariat, hvorfra projektet kunne ledes; en styregruppe skulle varetage strategien; en referencegruppe/følgegruppe af ambassadører for biosfæreprojektet og et Biosfærecenter, der skulle varetage formidling.
En specialist fra UNESCO havde allerede under et uformelt møde på Møn verificeret, at Møn og de omkringliggende øer, som beskrevet i for-projektet Møns Klint og flinteland Møn, havde det nødvendige potentiale til at blive biosfæreområde.
Arbejdsgruppen skitserede en tidsplan for nedsættelse af sekretariat, for indlevering af ansøgning til den danske nationale UNESCO komité og for indleveringen af ansøgningen til UNESCO. Man anslog, at der ville gå ca 2 år fra den politiske beslutning blev truffet til udpegelsen af biosfæreområdet.