Metalskrot-modtagere i Danmark

Statens Institut for Strålebeskyttelse skulle i forbindelse med udsendelse af nye retningslinjer have en liste over alle de danske virksomheder, der modtager metalskrot.

Listen skulle indeholde relevante virksomhedsdata, som navn og ejerforhold på virksomheden, CVR.nr og kontaktoplysninger i form af telefonnumre, hjemmesider og e-mail-adresser; en sådan liste har ikke tidligere eksisteret.

Rapporten redegør for arbejdsmetoder og problematikker og har ud over en bruttoliste med metalskrotmodtagere også en liste med hovedindgang til alle danske kommuner, samt en liste med hovedindgang til de store aktører i branchen.

Desuden kommer rapporten med anbefalinger til dels indholdet i de breve, der skal fremsendes, fremsendelsesmåde, modtagerkreds, opdatering, samt listens yderligere potentiale.