Om råstofkvaliteter – teknisk notat

I forbindelse med en ny opgørelse over danske råstofressourcer har Videncenter for Mineraler og Materialer ved GEUS (MiMa) bedt GEON om at lave en oversigt over råstofkvaliteter. Oversigten er en del af det indledende arbejde knyttet til projektets fase 2, som omfatter en analyse af råstofindvindingens geografiske og produktmæssige fordeling.

Der udarbejdes en tabel over, hvilke kategorier de danske råstoffer inddeles i for henholdsvis råstoffer indvundet på land og på havet, for om muligt at kunne sammenligne kvaliteter på tværs af de to typer af indvindingsområder. Fokus er derfor på råstofferne sand, grus og sten. Derudover undersøges det, om det er muligt at korrelere de indberettede råstofkvaliteter med råstoffernes handelsnavne, og der gives en vurdering af validiteten af data.

Notatet redegør for det problematiske i at sammenligne landbaserede råstoffer og råstoffer indvundet på havet, idet data indberettes på forskellig måde for de to typer indvindingsområder.

Du kan læse MiMa’s rapport hér

http://mima.geus.dk/udgivelser/indvinding-af-danske-mineralske-raastoer-en-geografisk-sammenstilling-2016/